Mød Stephanie

Denne viden, samt indføling og forståelse for at skabe et trygt terapeutisk rum for dig med autisme eller ADHD, er noget af det mine tidligere klienter bl.a. har understreget, som essentielt for deres oplevelse af, at terapi hos mig har været hjælpsomt og omsætteligt i deres dagligdag.

Mange af de mennesker jeg har talt med hen over årene fortæller, at de har haft behov for psykologhjælp til nogle af de følgetilstande, som knytter sig til at have været belastet af en konkret hændelse eller over mange år. Disse kan bl.a. tage form af stress, angst, ensomhed, lavt selvværd, depression, spiseforstyrrelse, skolevægring, udbrændthed, nedsmeltninger, mm. Jeg har derfor beskæftiget mig med mange forskellige problemstillinger, og har erfaring med at behandle både afgrænsede problemer, samt større, mere eksistentielle eller udefinerede problematikker.

Som psykolog er jeg enormt optaget af, at møde dig åbent og ligeværdigt. Jeg vil som udgangspunkt betragte dig som eksperten på dit eget liv, og derfra hjælpe dig til at handle efter dine livsværdier og behov. Jeg støtter dig gerne med råd, idéer eller betragtninger, men det vil altid være i et samarbejde med dig på en ligeværdig og respektfuld måde.

Det kræver mod at søge hjælp. Det er en beslutning, der ofte kommer efter lange overvejelser. I samtaler hos mig, er det min mission at skabe et rum, hvor du kan føle dig tryg, hørt og mødt præcis som du er. Uanset om du står midt i en livskrise, kæmper med konkrete udfordringer, eller blot søger en dybere forståelse af dig selv, så vil jeg gøre mit ypperste for at hjælpe dig med at finde en vej frem, som giver mening for netop dig.

I samtalerne trækker jeg på metoder fra kognitiv adfærdsterapi, narrativ terapi og eksistentiel-fænomenologisk terapi, som er forskellige terapeutiske retninger. Jeg har modtaget uddannelse eller supervision indenfor alle retninger. Det er min erfaring, at det der virker for den ene, ikke altid virker for den anden - derfor er min arbejdsmetode som udgangspunkt at tilrettelægge et individuelt forløb, som tager udgangspunkt i dig og din specifikke situation.

Jeg brænder især for at tale med unge og voksne med autisme og ADHD, samt deres nærmeste, fordi det i min optik dels kræver specialiseret viden, og dels en særlig indføling ift. at få skabt en tryg kontakt, som kan danne grundlag for et udviklende terapiforløb.

CV

Jeg blev færdiguddannet psykolog i 2016 fra Københavns Universitet og blev autoriseret i 2019. Jeg arbejdede i en årrække som behandlingsansvarlig psykolog indenfor skoledagbehandlingsområdet, primært med børn og unge, indtil jeg i 2020 startede som psykolog i SPS i Studenterrådgivningen, hvor jeg hovedsageligt har beskæftiget mig med unge og voksne under uddannelse og på vej ud på arbejdsmarkedet.

  • 2020 - 2024 I Supervision v. specialpsykolog Louise Meldgaard Bruun

    2019 - 2022 I Supervision v. Trine Garff, Det eksistentielle hus

    2019 I ‘Samarbejdsbaseret problemløsning’ v. Ross Greene, SIKON

    2019 I Autoriseret psykolog

    2018-2019 I Supervision v. Anne Saxtorp, Narrative Perspektiver

    2018 I Testsupervision v. Käte Fromm

    2017-2018 I Supervision v. specialpsykolog Trine Juul Damgaard

    2017 I Supervision v. Camilla Printz

    2016 I ‘Narrativ teori & praksis - bevidning’ v. Lasse Offenberg

    2016 I Uddannet psykolog fra Københavns Universitet

  • 2024 l Selvstændig psykolog

    2020 - 2024 l Psykolog i SPS, Studenterrådgivningen.

    2018 - 2020 l Psykolog på Idrætsakademiet

    2016 - 2018 l Psykolog på Kompasset, Behandlingsskolerne.

    2016 l Psykolog på Idrætsakademiet

    2011 - 2016 l Støtte-kontaktperson på Idrætsakademiet